TOUR DE NÆSTVED er et initiativ som Dansk Rakkerpak & Faster Cool har taget for at sikre at Næstveds internationale egnsteater også kommer helt ud i kommunens små byer og afkroge, så publikum ikke altid skal ind til centrum for at møde hele kommunens egnsteater. Under devisen ”Hvis Mohammed ikke vil komme til bjerget, må bjerget komme til Mohammed” er alle Næstved Kommunes lokalråd og bylaug plus en håndfuld andre aktører blevet tilbudt årets udendørs forestilling LIFE IS GOOD ganske gratis!

Igen i år har en række friske lokale arrangører med kyshånd taget imod tilbuddet - og vi glæder os til at komme i ud i kommunens kroge når sommerferien skal skydes i gang fra d. 24/6 til d. 30/6:

Snesere Præstegård - Café Rejseladen i Glumsø - P-pladsen v. DagliBrugsen i Mogenstrup – Pladsen m. Kanalkroen i Karrebæksminde – Toksværd Samlingshus i Holmegård – Fuglebjerghallen i Fuglebjerg – med afslutning på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.


foto: Karol Stanczak

Om forestillingen

LIFE IS GOOD – en tragikomisk gadeteaterforestilling: En gadeoptrædende og en selvmordskandidat - to skæve eksistenser – Filippo og Tonny mødes tilfældigt og ingenting bliver nogensinde det samme igen...

En komisk tragedie om venskab. Fortalt i et universalt internationalt teatersprog spækket med live-musik, slapstick, komik og poesi.

Life is Good er et italiensk/dansk samarbejde og også et personligt møde mellem den italienske komediant Claudio Levati og Rakkerpaks Niels Peter Kløft, som begge har arbejdet med folkelige teatertraditioner i et universelt fysisk teatersprog, der kan forstås på tværs af alders og - landegrænser. De to komedianter har lige siden de mødtes leget med at udfordre hinanden i forhold til livets små og - store spørgsmål. Og da instruktøren Niels Grønne pludselig kunne se en forestilling i denne leg, er det blevet til et unikt internationalt teatersamarbejde! 

Krediteringer: Af og med: Claudio Levati (IT) og Niels Peter Kløft (DK). Instruktion: Niels Grønne. Dramaturg: Jane Rasch. Scenografi: Christian Q. Clausen. Dukker: Malene Bjelke. Kostumer: Nadjaviga Vela Eviayea Jensen

Varighed: Ca. 45 minutter. Aldersgruppe: For voksne og børn (fra 6 år). Pris: GRATIS!

Pitstops
torsdag d. 24. jun. 2021 kl. 19
Snesere Præstegård, Brøderupvej 54, 4733 Tappernøje
fredag d. 25. jun. 2021 kl. 19
Café Rejseladen, Storegade 2, 4171 Glumsø
lørdag d. 26. jun. 2021 kl. 14
P-pladsen bag DagliBrugsen, Mogenstrup, Lovvej 12, 4700 Næstved
søndag d. 27. jun. 2021 kl. 16
Stejlepladsen på Enø, 4736 Karrebæksminde
mandag d. 28. jun. 2021 kl. 19
Toksværd Samlingshus, Dystedvej 6, Toksværd, 4684 Holmegård
tirsdag d. 29. jun. 2021 kl. 19
Fuglebjerghallen, Byagervej 2, 4250 Fuglebjerg
onsdag d. 30. jun. 2021 kl. 19
Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved