Forestillingsbeskrivelse
På vejen hjem får Anton øje på en sten. Den ser så ensom ud og den er kold. Imens mor kigger væk, kommer han den ned i en af hendes poser. Hjemme igen tager Anton sig af stenen, giver den en seng og putter den. Snart er der sten overalt - selv i kaffekanden! En dag tager familien på strandtur - og stenene skal med. Anton opdager hvor dejligt stenene har det på stranden og beslutter, at stenene skal blive på stranden. ... Men så ligger der lige en lille pind...
“Antons sten” er en musikalsk, sanselig og ordløs dukkeforestilling - visuelt inspireret af bogforlægget af Lotta Geffenblad - og en hyldest til barnets fantasi, empati og handlekraft – og til voksne, der respekterer barnets egen vej.
