Niels skabte tilbage i det herrens år 2019 den autobiografiske bekendelsesforestilling ”Mit Liv Som Niels” i samarbejde med Ina-Miriam Rosenbaum og andre gode kræfter Der er nu gået 6 år og Niels har nye saftige bekendelser at dele med sit publikum. Derfor udkommer forestillingen nu i en Version 2.0, der ligesom den oprindelige forestilling udspiller sig foran et stort filmlærred og er både teater, lysbilledshow, foredrag, historiefortælling og Stand Up i ét. Forestillingens hovedformål er stadigt at udbrede kendskabet til Niels. Ikke til Niels i bred forstand, men til lige præcis den Niels, der bærer efternavnet Grønne.

Niels er denne gang gået endnu dybere ned i sit genetiske ophav og kan nu bl.a. mangfoldiggøre hvor stor en del af hans genetiske arvemateriale, der nedstammer fra neanderthalerne og han kan vise billeder og fortælle anekdoter fra sin udnævnelse til kongelig hofnar. Der er også sket en del for Niels på den private front. Han er nu oppe på 2 ekskoner og vil, hvis det skulle lykkes ham at blive gift en 3. gang, være mindst 88 år inden han kan fejre et sølvbryllup.

Niels' nye livserfaringer og landvindinger er ”smeltet” ind i den ”gamle” forestilling og Version 2.0 indeholdeligesom den oprindelige forestilling en lang række skæve betragtninger og en perlerække af sjove og vedkommende historier.

Mit Liv Som Niels – Version 2.0 er i - ord og billeder - på en og samme tid Niels meget personlige historie og samtidigt en tidsfortælling med fokus på 60’erne – 80’erne, der får tilskuerne til at reflektere og tænke tilbage på deres eget.

Se trailer:

 

 

Krediteringer

Af og med:
Niels Grønne

Instruktion:
Ina-Miriam Rosenbaum og Niels Grønne

Dramaturg:
Jane Rasch

Scenografisk konsulent: 
Julie Forchhammer

Teknik:
René Lützen

Kostumer:
Nadjaviga Vela Eviayea Jensen




torsdag d. 13. mar. 2025 kl. 20
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter er UDSOLGT
fredag d. 14. mar. 2025 kl. 20
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter
lørdag d. 15. mar. 2025 kl. 17
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter
søndag d. 16. mar. 2025 kl. 16
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter
tirsdag d. 18. mar. 2025 kl. 20
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter
onsdag d. 19. mar. 2025 kl. 20
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter
torsdag d. 20. mar. 2025 kl. 20
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter
fredag d. 21. mar. 2025 kl. 20
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter
lørdag d. 22. mar. 2025 kl. 17
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter
søndag d. 23. mar. 2025 kl. 16
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter
søndag d. 23. mar. 2025 kl. 18
Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K
Billetter

Kultursuppe m. Niels som Hovedret

tirsdag d. 25. mar. 2025 kl. 18:30
TEATERSALEN v. Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved
Billetter
onsdag d. 26. mar. 2025 kl. 18:30
TEATERSALEN v. Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved
Billetter

Anmelderklip fra Bådteatret, februar 2022

”I disse ”Se mig” og ”#Metoo” tider er det sjovt at opleve en forestilling som ”Mit liv som Niels”. ”Forestillingen er charmerende, fordi den er så anderledes og langt væk fra den feministiske, økologiske og småfrelste linje, som de allerfleste teaterfolk dyrker for tiden. For der skal budskabet gerne være pakket ind i computervolapyk eller lån fra kvalitetsstemplede forfattere. Men ikke her hos Niels. Her er en mand, nogle papkasser, et lysbilledlærred og en kasetteafspiller.”

"Det er en ærlig forestilling, der ved, hvad den står for – og det er ikke til at stå for."  

”Mit liv som Niels” er en rigtig turnéforestilling og ganske politisk ukorrekt om en mand, 61 år, tilfreds, rørig, med nogle ægteskaber og børn bag sig og vist et ønske om at være den evige gøgler."

★★★★★ Ulla Strømberg fra Kulturkupeen.dk  

https://www.kulturkupeen.dk/mit-liv-som-niels-gaestespil.../

 

”Mit liv som Niels er en fortælling om Niels Grønne fortalt af Niels Grønne med det formål at udbrede kendskabet til netop Niels Grønne. Men i virkeligheden handler det ikke kun om Niels Grønne, for Mit liv som Niels er lige så meget en fortælling om de tilfældige sammensætninger af mennesker og oplevelser som udgør et menneskes historier – og netop de historier er det der gør stykket til en fællesskabende, varm og underholdende forestilling.”

”Mit liv som Niels er et fletværk af humor, nostalgi og gode historier. Da forestillingen var slut, ville jeg gerne have hørt mere om Niels! Niels Grønne er nemlig en dygtig historiefortæller, som med god energi og stor opmærksomhed på sit publikum navigerede ubesværet mellem humor, alvor og hjertevarme. Niels Grønne er dygtig til at skabe et rum, hvor man som tilskuer føler sig hjemme …..”

🩸🩸🩸🩸🩸 Line Rolighed for Ungt Teaterblod 

https://ungtteaterblod.dk/anmeldelse-mit-liv-som-niels.../

”Det er et pudsigt format, Niels Grønne har opfundet til lejligheden. Niels Grønne fortæller på en gang sin personlige historie og giver et tidsbillede af 1960-erne og 1970-erne, der vækker minder hos os, der er jævnaldrende. Hans tilgang til fortællingerne er gøglerens, og han gør kærligt grin med sig selv, når han danser eller løber over scenen. Der er en sødme over Niels. Han tager sig selv alvorligt, men er på ingen måde selvhøjtidelig. Der er en grundlæggende glæde ved livet og ved relationerne til de tre søskende, som har gjort ham til den person, han er. Det er en god ide at bruge gammeldags lysbilleder og underlægningsmusik spillet på kassettebåndoptager. Det er en fest.”

”Denne fusion af standup, foredrag og spoken word er et besøg værd. Man forlader teatret med en lille glad følelse indeni.”

★★★★ Pia Stilling for Kulturtid.dk 

https://kulturtid.dk/kabaret/mit-liv-som-niels/

 

”Niels slutter sin fortælling, da voksenårene begynder at blive til ægteskaber. Det er lidt ærgerligt for han er en humoristisk fortæller, der slagfærdigt karakteriserer sine nærmeste …. ”

”Tilbage står et scenisk causeri, skabt med små midler foran en stor billedskærm og med stumper af populærmelodier fra årene. Det hele er fikst og charmerende som god underholdning i et af Nyhavns kabaretskibe, hvor det normalt går uhøjtideligt til”.

★★★★ Knud Cornelius for Frederiksborg Amts Avis  

 

”Formålet med forestillingen er at udbrede kendskabet til Niels, og den ærlighed kan man kun have respekt for. Det er de færreste scenekunstnere, der slipper afsted med at være selvoptaget, og næppe nogen gør det med større lune end netop Niels Grønne”

”…. og når genoplevelsen af fortiden foregår så kærlig og præcis som her kan man godt leve med at det snarere er et stand-up foredrag end en ordinær teaterforestilling, vi er vidne til.”

★★★ Michael Søby for CPH

http://cphculture.dk/d254mitlivsomniels.html


Pressefotos

foto: Tomas Bertelsen
foto: Tomas Bertelsen
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Torkild Lindebjerg

Praktisk og teknisk info til bookere

Dansk Rakkerpak er egnsteater i Næstved Kommune. Teatret har sideløbende med sine aktiviteter i Næstved en omfattende turnévirksomhed i ind- og udland.

Aldersgruppe: For voksne.

Max antal tilskuere: 150 publikummer

Varighed: Ca. 65 min.

Både stationær- og turnéforestilling

Spiller kun indendørs

Strøm: Adgang til 230V / trebenet stik med jord

Mørklægning: Ja

Scenemål: Bredde: 6 m. / Dybde: 4 m. / Højde: 4 m.

Opsætning: 2 ½ time

Nedtagning:  1½ time

Hjælpere til ind- og udbæring: 1 person

Bemærk: Forestillingen leveres også i en ”forsamlingshus-version” tilpasset mindre scener.

Køb af turnéforestilling for max. 150 tilskuereSæson 2025 / 2026: Kr. 18.500 + moms

Sæsonrabat 2025 / 2026: 10 %  på anden forestilling ved køb af to forestillinger på samme dag/spillested. 

Refusion: Forestillingen er med i Formidlingsordningen og er refusionsberettiget.

Turnéperiode: Oktober - november 2025 – og på forespørgsel.