”Det er et pudsigt format, Niels Grønne har opfundet til lejligheden. Niels Grønne fortæller på en gang sin personlige historie og giver et tidsbillede af 1960-erne og 1970-erne, der vækker minder hos os, der er jævnaldrende. Hans tilgang til fortællingerne er gøglerens, og han gør kærligt grin med sig selv, når han danser eller løber over scenen. Der er en sødme over Niels. Han tager sig selv alvorligt, men er på ingen måde selvhøjtidelig. Der er en grundlæggende glæde ved livet og ved relationerne til de tre søskende, som har gjort ham til den person, han er. Det er en god ide at bruge gammeldags lysbilleder og underlægningsmusik spillet på kassettebåndoptager. Det er en fest.”
”Denne fusion af standup, foredrag og spoken word er et besøg værd. Man forlader teatret med en lille glad følelse indeni.”
★★★★ Pia Stilling for Kulturtid.dk
https://kulturtid.dk/kabaret/mit-liv-som-niels/
”Niels slutter sin fortælling, da voksenårene begynder at blive til ægteskaber. Det er lidt ærgerligt for han er en humoristisk fortæller, der slagfærdigt karakteriserer sine nærmeste …. ”
”Tilbage står et scenisk causeri, skabt med små midler foran en stor billedskærm og med stumper af populærmelodier fra årene. Det hele er fikst og charmerende som god underholdning i et af Nyhavns kabaretskibe, hvor det normalt går uhøjtideligt til”.
★★★★ Knud Cornelius for Frederiksborg Amts Avis
”Formålet med forestillingen er at udbrede kendskabet til Niels, og den ærlighed kan man kun have respekt for. Det er de færreste scenekunstnere, der slipper afsted med at være selvoptaget, og næppe nogen gør det med større lune end netop Niels Grønne”
”…. og når genoplevelsen af fortiden foregår så kærlig og præcis som her kan man godt leve med at det snarere er et stand-up foredrag end en ordinær teaterforestilling, vi er vidne til.”
★★★ Michael Søby for CPH
http://cphculture.dk/d254mitlivsomniels.html