Til Børneteaterbrunch-arrangementerne ser man først en forestilling, hvorefter man nyder en børnevenlig brunch - med rig mulighed for at snakke om forestillingen.
Børneteaterbrunch er et samarbejde mellem Næstved Teater, Grønnegades Kaserne Kulturcenter og egnsteatret / Dansk Rakkerpak & Faster Cool.
Forestillingerne spiller alle 6 søndage kl. 11.00 i sæson 21/22 i Teatersalen, Grønnegade 10, 4700 Næstved.
Publikum lukkes ind gennem Grønnegades Kaserne Kulturcenters store foyer – enten via Kvægtorvet eller via indgangen overfor Ny Ridehus. I foyeren står Næstved Teater klar ved garderoben og tager imod billetterne – og kl. 11 hentes publikum op i egnsteatrets teatersal.
Efter forestillingerne vender publikum tilbage til kulturcentrets foyer, hvor egnsteatrets og kulturcentrets personale har forberedt Børneteater-brunchen, der leveres af Buffetkøkkenet. Drikkevarer kan tilkøbes i Kulturcentrets bar.
Billetten koster 100 kr. + 10 kr. i kontingent/gebyr.
Billetter til Børneteaterbrunch købes på: naestvedteater.billetten.dk