Mandag d. 17. november kl. 19.30

Sted: Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved.

Varighed: Ca. 2 ½ time.

VALGFLÆSK er Dansk Rakkerpaks opskrift på et sjovt, underholdende og alternativt valgmøde. Vi vil igen forsøge at give kulturen en tiltrængt plads i valgkampen og samtidigt give publikum mulighed for at opleve helt andre sider af deres politikere!

Vi har inviteret partiernes spidskandidater. De får hver 3 minutter ved mikrofonen, hvor de kort kan få lov at udbrede sig om deres mærkesager, men hvor de først og fremmest skal komme med betragtninger om Næstveds kulturliv og kulturpolitik og til slut fortælle om deres største kultur/kunst- oplevelse i Næstved.

Udover politiker-taler byder VALGFLÆSK på bl.a. jazzmusik, fællessang, artisteri og moderne dans og så får vi alle spidskandidaterne på scenen til konkurrencer mellem rød og blå blok og kårer til sidst aftenens Valgflæsk-Borgmester.

Aftenens vært er Niels Grønne, der assisteres af skuespillerne Camilla Vindeby og Niels-Peter Kløft, der vil bidrage med skøre figurer, røg og andre teatereffekter. Derudover er der Dans og Artisteri ved KOMPAGNI47 og jazzmusik og fællessang ved duoen Me & Miss T med Tanja Dornby og Christian Wolff.

mandag d. 17. nov. kl. 19:30-22:00
Ny Ridehus, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved
Billetter

Valgflæsk-vært: Niels Grønne

Video: Jan Christensen

Rapport fra Valgflæsk 2021

En løssluppen aften

Stemningen var løssluppen og flere af de 11 spidskandidater viste sig fra den humoristiske side. Publikum var allerede godt varme inden de satte sig på deres pladser, da de inden adgang blev visiteret af altid skrappe Security Laila og ved indgangen budt hjerteligt velkommen af Faster Cool Her fik de også en stemmeseddel, så de kunne sætte deres præg på valget af aftenens Valgflæsk Borgmester.

Valgflæsk værten Niels Grønne varmede allerførst både politikere og publikum op med diverse hilseritualer og billeder fra sin 60 års dag. Derefter introducerede han hver enkelt af politikerne med en humoristisk satirisk præsentation i ord og billeder inden de selv fik ordet og kunne gå op på scenen. Under deres vej til mikrofonen blev de på magisk vis udsat for nogle af teatrets virkemidler – røg, blæst, vind, sne mv. Det var Niels-Peter Kløft og Martin Ingleby, der klædt i tætsiddende sorte skin suits som ”usynlige” Ninjas fik tingene til at ske. Politikerne havde fået til opgave – udover at udbrede deres mærkesager – at forholde sig til Næstveds Kulturpolitik generelt og til egnsteatret specifikt. Og minsandten om det ikke fra hele det politiske spektrum kom til at regne ned over egnsteatret med ros og lovprisninger om vores høje kunstneriske kvalitet, vores store alsidighed og om vores synlighed og brede tilstedeværelse overalt i kommunen!

Tovtrækning, fællessang og Valgflæsk Borgmester

Efter pausen blev politikerne kaldt på scenen og Onkel Bent fra Dansk Folkemindesamlings Næstved Afd. (Niels-Peter Kløft) testede med en rask tovtrækning rød - og blå bloks valgforbund. Alliancerne hold, men de to hold var lige stærke på dagen og det blev besluttet af styrkeforholdet måtte endelig bestemmes til selv kommunalvalget. Herefter afviklede Onkel Bent en fælles sangleg, hvor også publikum blev involveret og så var det tid til kåring af aftenens Valgflæsk Borgmester. Inden Faster Cool kunne mangfoldiggøre aftenens vinder måtte hun igennem diverse ildebefindender, men til slut kunne Carsten Rasmussen igen modtage folkets hyldest.

Dansk Rakkerpak & Faster Cool takker for en skøn aften, hvor vi fik set politikerne som de mennesker de også er og hvor vi i 11. time fik sat kulturen på den politiske dagsorden.

Fra Niels Grønnes præsentation af kandidaterne:

Kristian Skov-Andersen fra Venstre er i førertrøjen, men med borgmester Carsten Rasmussen lige i hælene (Carsten blev genvalgt)


Nickolai Hamann fra Dansk Folkeparti kører parløb med Pia K


Rune Kristensen har hængt valgreklame på Rådhuset i Teatergade

Fotoredigering: Christian Q. Clausen

Valgflæsk 2021

foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography
foto: Jan Christensen / ISO 4700 Photography