Dansk Rakkerpak
Næstveds internationale egnsteater

Kulturnat 2017

Kulturnatten blev en bragende succes. Dansk Rakkerpak havde åbnet åbnede dørene til Teatersalen og bød på varm tomatsuppe, sprøde jazztoner og sjovt cirkusgøgl. 3 – 4 hundrede gæster kom forbi

Suppe-serveringen var lagt i hænderne på teatrets eget kompetente ”Kultursuppe-crew”, Niels Grønne, Peter Kløft, Camille í Dali og Kirsten Nottelmann Rav, der med falske overskæg, forlorne tænder, brystproteser m.m.m. havde forvandlet sig til Gustav Fleiner, Otto Kok Hansen, Sunshine og "Vor Mor” - alias Esther Gider-Godtfredsen og tog godt i mod de mange gæster.

Jazzmusikken tog Martin Valsted Trio sig af.  Udover ”manden selv” på klaver bestod det jazzsvingende orkester af bassisten Jacob Jensen og trommeslageren Jens Ulrik Simonsen. Tre yderst kompetente herrer der forstod at bringe publikum i den helt rette kulturnats-stemning. Ydermere fik orkestret undervejs besøg af teatrets egen diva, Camille í Dali og det var så stor en succes at det helt sikkert ikke kommer til at gentage sig!

Som sidste skud i tretrins - raketten optrådte artisten, gøgleren og klovnen, David Skunk fra det lille Cirkus Skunk regelmæssigt i løbet af aftenen med duften af ægte cirkus og lommerne fulde af løjer. David Skunk fik børnene til at tabe kæben og de voksne til at le!

Kokkene!