Faster Cools Julevinduer

Hvert år tilføjer Faster Cool et nyt julevindue i samlingen af fortryllende, skæve og sjove julevinduer. Hvert eneste vindue har sin egen fortælling og sit eget udtryk som giver beskueren anledning til at digte selv. 
I år afsløres Faster Cools Julevinduer d.28/11 kl.16:30 hvor der vanker banjomusik, hjemmebagte pebernødder og hyldeblomstgløgg til de fremmødte. 
Faster Cools Julevinduer kan opleves i hele december i Teatersalens vinduer på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Grønnegade 10, 4700 Næstved og er en af julens gratis glæder.
 

Se mere om Faster Cools Julevinduer

Årets Juleforestilling! Lille Spektakel Stort Mirakel

Forestil dig at dine nye naboer er et festligt bundt cirkusmus. Det er præcis hvad der sker for gårdnissen Johannes som ellers er vant til at passe sig selv og sine egne sager. Musemor venter sig og den sky enspænder-nisse bliver sat til at passe ungerne da miraklet skal ske...

"Lille Spektakel Stort Mirakel" er en cirkusboblende, musikalsk og magisk juleforestilling om at lukke hjertet op og lukke nogen ind.

En hyggelig hestestald danner rammen om denne humoristiske og hjertevarme juleforestilling fortalt og spillet med dukker af Camille í Dali.

Se mere om forestillingen

Faster Cools Fantastiske Juletræsfest

Når Faster Cool holder juletræsfest bliver der ikke sparet på noget. Hele teatret ruller sig generøst ud med juleorkester, gags, sange og skøre, poetiske, hjertevarme og lattervækkende indslag. Julemanden kikker selvfølgelig forbi og så har den syngende Faster Cool altid ærmet fuld af nye sjove vinkler på hvad jul kan være. Arrangementet er for børn og deres voksne og er noget ud over det sædvanlige, derfor er det allerede på dette tredie år blevet tradition for mange og dette års billetter blev revet væk samme dag som de blev frigivet.
 

Se mere om Faster Cools Juletræsfest

Faster Cools julekalender

Hver dag frem til d.28/11 præsenterer Faster Cool julehyggelige, sjove og spændende opslag op på Facebook. Her kan du komme "behind the scenes", med på tour og tegnebræt med billeder, videoer mm.
 

Se Faster Cools Julekalender på FaceBook

Hør historien om Petruskas Julehjerte

Petruska har travlt med de sidste gøremål i sit duftende bageri, da en spændende fremmed bestiller et honninghjerte.

Dette bliver begyndelsen til et herligt brunt og brændt juleeventyr om en rødkindet bagerjomfru og hendes kærlige kagekunde, afsløringen af en sulten rottes selvbetjening og ikke mindst en lille nisses jule-mirakler.

Petruskas Julehjerte er en hjertevarm og magisk fortælling krydret med skøn musik, en stor spiseskefuld skæv humor og mest af alt: masser af julehjerte…


   Petruskas Julehjerte

Faster Cools julelege og bageopskrifter

Her kan du hente beskrivelser at sjove lege man kan lave i forbindelse med jul og du kan også hente opskriften til Faster Cools hjemmebagte julepynt:

 

Hent Faster Cools julelege

 

Hent opskriften til Faster Cools hjemmebagte julepynt

🌟 💝 🍂